IMG_2254.jpeg

Tilstandsrapport og vedligeholdelsesplan

En af bestyrelsens mange opgaver i en andelsbolig forening, er at sørge for planlægning, prioritering og økonomi omkring drift, vedligeholdelse og fornyelser af foreningens aktiver.
Tilstandsrapport og vedligeholdelsesplanen er et vejledende værktøj i form af et arbejdsdokument, som beskriver bygningernes nuværende tilstand og hvilke vedligeholdelsesarbejder, der forventes at komme på bygningen inden for de kommende 10 år. Den sikre at vi kan have en rød tråd i vores drift af foreningen.
Vedligeholdelsesplanen er med til at spare foreningen for mange penge og sørge for, at vi undgår store udgifter til en akut indsats, fordi vi får taget vedligeholdelsen i tide, inden det udvikler sig til deciderede skader eller kommer til at udgøre en fare.





I AB Filipsgården tror vi meget på at vedligeholde og forebygge.

Derfor har vi løbende vedligehold:

  • Taget bliver gennemgået og understrøget en gang om året

  • Kloak, brønde og afløb bliver inspiceret en gang om året

  • Varmekælder bliver gennemgået en gang i kvartalet

  • Vaskeri bliver serviceret en gang i kvartalet

  • Foreningens maler skal fremadrettet en gang om året udbedre skrammer i opgangene, så de kan forblive pæne.

  • Foreningens elektriker gennemgår el tavler og andre installationer med passende mellemrum

  • Ventilationskanaler bliver gennemgået og renset ca. hvert 10. år.




Eksempler på større og mindre vedligeholdelses arbejder udført gennem de sidste 10 år i AB Filipsgården

2023: Indrettet nyt beboerlokale i kælderen under Højdevej 38

2022: Genoprettet gårdtoilet ( Gårdtoilet nr. 2)

2021: Ny sensor baseret Led belysning på alle loftarealer

2021: Vand og varmemålere udskiftet til fjernaflæste

2020: Ny sensor baseret Led belysning i alle kældere

2019: Gennemgang af alle ventilationskanaler

2019: Gennemgang af alle vinduer, smørring, justering og udskiftning af alle tætningslister.

2018: Trukket ny el-ledning og vand ledning fra ejendommen over til gården. (Der var en løs forbindelse der gjorde at lys i gården slog trappebelysning)

2018: Udskiftning af tagrender og nedløbsrør

2018: Etablering af pudset sokkel

2018: Om fugning af facader mod gade og gård

2018: Udskiftning af sålbænke

2018: Udskiftning af elastiske fuger omkring vinduer

2018: Udbedring af sætningsskader i trappetårne og ved port, og hvor det ellers var aktuelt

2018: Udvendige telefonkabler lagt indvendigt i kabelbakker

2018: Ny energivenlig facade belysning på gård og gadeside

2017: Etablering af ny cykelparkering i gården og ved Maltagade

2017: Maling af Hovedtrappeopgange færdiggjort 2018

2017: Monteret tætningslister ved samtlige hoved/køkkendøre

2017: Pergola i gården udskiftet

2016: Udskiftet alle glødepærer på fællesarealer til LED pære

2016: Etablering af pumpebrønde ud for vaskeri og varmekælder For at sikre mod oversvømmelse i disse vitale rum

2016: Monteret ny effektiv pumpe i pumpebrønd inde i varmekælder

2016: Etablering af nye “grønne” skraldepladser

2015: Nedlagt 3 varmecentraler og etableret en ny og moderne varmecentral (der er nu ikke længere strafafgift fra fjernvarme leverandøren.)

2015: Installeret 2 differntialtryksregulatorer krav fra fjernvarme selskabet

2015: Gennemgået og beregnet værdier for alle stigestrenge

2015: Efterisoleret varmerør og haner m.m i kældre

2015: Monteret nye fjernstyringsautomatik i varmekælder.

2015: Efterrepareret skader på trappetårne og i kælderskakter

2015: Opsat ny port der ikke er fæstnet i væggen- Herved undgår man at støjen fra den smækkende låge forplanter sig ind i ejendommen

2015: Væg- og loftflader i porten isoleret. Der er også blevet opsat nye energivenlige lysarmaturer.

2015: Tørrekælderen H 44 renoveret. Malet og der er lagt fliser.

2015: Udskiftet tørrertumbler til gas, så nu er begge tumblere på gas

2014: Renovering af vaskeriet - indkøbt 4 nye industrmaskiner - Der er meget energivenlige, 20 % billigere i drift i forhold til de gamle maskiner.

2014: Tørrekælderen H 50 renoveret, der er lagt fliser på gulvet og lokalet er malet.

2014: 5. sals kviste istandsat og malet

2013: Foreningen har etableret sit eget netværk og datarum. Vi har trukket vores egne kabler rundt i ejendommen og helt frem til lejlighederne. Vi kan så fremover frit vælge leverandør.

2013: Etablering af pengeløst vaskeri

2013: Ombygget forretning og solgt som andel K52 st

2013: Skiftet cirkulations pumper i kældre til moderne og energivelige pumper

2013: Renoveret legepladsen - nyt legehus og redskaber

2012: Renovering af foreningens kloaker - omfattende projekt.

2012: Renoveret gårdtoilet

2012: Banket asfalt og betondæk op over de gamle kokskældre i gården og genopfyldt disse med sand og stampet til. For at forhindre asfalt belægning i at synke og skabe lommer og habitat for rotter.

2012: Ny Gastørretumbler

2012: Nye rottespærre på alle faldstammer

2012: Montering af højtvandsslukkere i alle kælderafløb

2012: Ny snemaskine

2011: Cykelkældre malet, gennemgået for skader og skimmelsvamp efter skybrud.

2011: Vaskeriet renoveret efter omfattende vandskade

2011: Varmekældre renoveret efter skybrud

2011: Revet den gamle legeplads ned i samarbejde med Sundbyhave

2011: Etableret udluftningskanaler i kældrene under hjørnet af Højdevej og kastrup for at forhindre skimmelsvamp

2010: Nye postkasser i opgangene

2010: Alle foreningens elskabe renoveret og sikret

2010: Ny hovedstik ledning til ejendomme