AB FILIPSGÅRDENS PERSONDATAPOLITK


Formålet med persondatapolitikken er at forklare, hvordan foreningen som er den data ansvarlige indsamler,

behandler og beskytter dine persondata, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.

FORMÅLENE MED BEHANDLING AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Andelsboligforeningen behandler personoplysninger om dig for at varetage administrationen af din lejlighed, ejendommens drift og foreningens interesser. Oplysningerne er nødvendige for at opfylde den aftale, vi har med dig om boligen, hvilket er et lovligt formål, der ikke kræver samtykke. Vi kan endvidere behandle personoplysninger om dig for at opfylde lovkrav eller for at fastlægge eller imødegå̊ et retskrav.

DATABEHANDLERAFTALE

Foreningen har indgået en databehandler aftale med vores administration SWE.

SWE behandler persondata på vegne af andelsboligforeningen.
Den juridiske enhed, der er ansvarlig for behandlingen af dine personlige data, er:

Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S (SWE)
CVR-nr.: 26112702
St. Kongensgade 24B, 1264 København K

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte data@swe.dk

KATEGORIER AF PERSONOPLYSNINGER

Vi bruger som udgangspunkt kun almindelige personoplysninger, herunder dit navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og kontonummer. Vi kan bruge oplysninger, der er tillagt en højere grad af beskyttelse, f.eks. dit CPR-nummer i hvidvask-sammenhæng eller oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med sager om overtrædelse af foreningens vedtægter eller husorden. Vi kan bruge følsomme oplysninger, f.eks. helbredsoplysninger i forbindelse med tilretninger af boligen på grund af handicap eller alder.

SAMTYKKE

Hvis vi indsamler oplysninger om dig, som ikke er nødvendige for at opfylde vores formål, anmoder vi om dit samtykke. Det kan f.eks. være brug af billeder fra et socialt arrangement i foreningen. Hvis vi har brug for dit samtykke, har du også̊ mulighed for at sige nej, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte bestyrelsen.

VIDEREGIVELSE

Vi videregiver kun oplysninger om dig, hvis det er nødvendigt, enten på grund af lovgivning eller hvis foreningen har en berettiget interesse, der overstiger hensynet til dig. Dette kan f.eks. være til forsyningsvirksomheder i forbindelse med forbrugsregnskaber og flytninger, eller til Nets i forbindelse med opkrævning af boligafgift.

OPDATERING AF OPLYSNINGER

De personoplysninger, vi har om beboerne, skal være rigtige. Vi beder dig derfor om at meddele, hvis du f.eks. skifter e-mailadresse, telefonnummer eller kontonummer.

SLETNING AF OPLYSNINGER

Vi sletter personoplysninger om dig, når vi ikke længere har brug for dem, f.eks. fordi du er fraflyttet foreningen, og vi har fastsat procedurer for, hvornår vi sletter dine personoplysninger. Selvom du er fraflyttet, kan dit navn fortsat fremgå̊ af foreningsdokumenter som generalforsamlingsreferater, bestyrelsesmødereferater og årsregnskaber, hvis du f.eks. har været valgt til en bestyrelsespost eller en udvalgspost, eller har anmodet om at få ført en udtalelse til referat.

Foreningens bestyrelse vil løbende vurdere, om referater indeholder beslutninger, der fortsat er relevante og nødvendige.

Dit navn kan også̊ fremgå̊ af andelsbeviset for boligen, som er et vandredokument, der overdrages fra andelshaver til andelshaver.

DINE RETTIGHEDER

Du har ret til efter anmodning at få følgende oplyst:

· hvilke oplysninger, vi behandler om dig

· hvor oplysningerne stammer fra

· hvad vi bruger dine oplysninger til

· hvor længe, vi behandler dine oplysninger

· hvem, vi videregiver dine oplysninger til


Vi gør opmærksom på, at retten til indsigt kan begrænses af hensyn til beskyttelse af andre personers privatliv.

Du har ret til at få rettet forkerte oplysninger, og til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis det vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige.

Du har ret til at få slettet dine oplysninger. Retten til at få slettet oplysninger kan begrænses, f.eks. hvis oplysningen fortsat er nødvendig for at opfylde vores lovlige formål, lovkrav eller for at fastlægge eller imødegå̊ et retskrav.

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger, f.eks. hvis du mener, at oplysningerne er forkerte, eller at vi behandler oplysningerne i strid med forordningen.

Hvis betingelserne er opfyldt, har du ret til at modtage egne personoplysninger eller få overført disse personoplysninger til en anden dataansvarlig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.


KLAGE

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.


DATA SIKKERHED OG BRUD PROCEDURE

Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med bestyrelsens interne retningslinjer, som blandt andet fastsætter rammerne for bestyrelsesmedlemmers opbevaring af personoplysninger, og for overlevering af personoplysninger, når et bestyrelsesmedlems hverv ophører.

Fysisk materiale opbevares i aflåst lokale.

Elektronisk materiale opbevares krypteret i en cloud løsningfra udbyder, der garanterer at overholde forordningen.

E-mailkorrespondance sendes krypteret til slutmodtager. Hvis modtager ikke selv har krypteret e-mail, vil de modtage en pin kode, så de kan downloade en krypteret version af meddelelsen.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der medfører en høj risiko for dine rettigheder, f.eks. for identitetstyveri, økonomisk tab eller tab af omdømme, underretter vi dig så̊ hurtigt som muligt.


Revision 2:

02/02-2019

PF.