Husorden

 

Når mange mennesker bor tæt sammen er man nød til at have et sæt "spilleregler" 
Tryghed og tilfredshed skabes, når beboere erkender nødvendigheden af, at tage hensyn til hinanden.

Reglerne er til for:

  • at skabe god ro og orden for beboerne.

  •  holde bebyggelsen og friarealerne i pæn stand.

  •  dermed bliver vedligeholdelsesomkostningerne lave.

Forældre bør huske, at vejlede deres børn og foregå med et godt eksempel. Det er dig som beboer, der gennem huslejen, skal betale for vedligeholdelsen.

Klager

Inden man klager over en anden andelshaver, må vi anbefale, at man prøver at bruger sin sunde fornuft og løse problemet i mindelighed.  Hvis dette ikke virker, eller man ikke kan blive enige, må man  formulere en skriftlig klage og sende den til  bestyrelsen.
Anonyme klager bliver ikke behandlet. Klagen bliver taget op på førstkommende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen kort vil vurdere, om klagen virker reel og berettiget i forhold til andelsforeningens vedtægter.  De fleste klagesager plejer at blive løst efter første henvendelse.

Ifølge andelsforeningens vedtægter kan et medlem ekskluderes hvis medlemmet ”…groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt eller optræder til alvorlig skade eller ulempe for andre medlemmer eller foreningen virksomhed”.